Der graves i gården!

Så graves der igen i gården.

Det er endnu et forsøg på at udbedre membranen. Pihl starter d. 24. april 2012 med en udbedring ca. mindt på græsplænen. Herefter på Børnshusets Sluseholmens areal og slutligt skal der udbedres ved opgangen/trappen Dexter Gordons Vej 11.

 
Velkommen til Askholm E/F

Askholm er en af de foreløbig 8 holme, der er bygget i det gamle industri- og havneområde Sluseholmen i Sydhavnen. Askholm består af 70 ejerlejligheder indrettet med 2-4 værelser.

Den anden halvdel af Askholm består af lejeboligere. Der er et godt samarbejde med lejerforeningen og der planlægges fælles arrangementer i gården eller beboerlokalet.
 
Generalforsamling

Ejerforeningen Askholm afholder generalforsamling tirsdag d. 15. maj 2012 kl. 18:30 på Cafe Awada.

Vel mødt!

 
Om Sluseholmen

Sluseholmen er opført som en ny og enestående kanalby efter hollandsk forbillede. Bydelen er etableret på den eksisterende halvø, der gennemskæres af 7 nye kanaler. Det danner 8 øer, der er forbundet med gang- og kørebroer. Størstedelen af boligerne i bydelen ligger direkte ud til vand eller i umiddelbar nærhed.

Ud over boliger er der planlagt butikker, restauranter og cafeer, som skal give bydelen sit helt eget liv. Indtil videre har Sluseholmen fået en Irma, en økologisk kiosk samt en café, men meget mere vil komme til efterhånden som området modnes.

For at tilgodese børnefamilier har Københavns Kommune etableret en børneinstitution (Børnehuset Sluseholmen) på øen Askholm med plads til 60 børn. Der er også planlagt skole og fritidsfaciliteter på Teglholmen der ligger lige nord for Sluseholmen. I slutningen af 2010 vil der stå en vejbro færdig for enden af Sluseholmen, der fører over havneløbet til Teglholmen.

 

Log ind